Personlig rådgivning unge

Jeg har arbejdet med unge mennesker i mere end 40 år og haft mange gode og nærværende samtaler. Så jeg har en rigtig fin fornemmelse for, hvor svært det er, at være ung i dag.

Der stilles så mange krav til dig. Krav fra dine venner, din kæreste, dine forældre, familie og mange flere. Og så er der i øvrigt alle de krav, du inde i dit eget hoved, stiller til dig selv.

Du kan selvfølgelig ikke leve op til alle de krav, så du har brug for at rydde op i hovedet og du har brug for noget god energi til at finde den rigtige vej for dig og dit liv.
Du har brug for at finde det meningsfulde for dig – i dit liv.
Måske tænker du, at det er alt for svært! Men hvem ved, måske er det slet ikke så indviklet, som du tror.

Måske kan jeg hjælpe dig med at gøre din verden lidt sjovere og lidt mere simpel.

Send mig en mail – bo@bopalle.dk – og fortæl mig lidt om dig selv, så lover jeg at svare dig tilbage meget hurtigt.