Mindfulness

Mindfulness er kort fortalt evnen til bevidst nærvær.

Mindfulness styrker evnen til at fokusere og at have fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Mindfulness er også at genfinde vores evne til at se verden, mulighedernes verden, uden begrænsende forforståelser og vurderinger. Mindfulness kan læres af alle, der ønsker det og  trænes ved opmærksomhedsøvelser, meditation og yoga.

Hvis du lærer at integrere Mindfulness i dit eget liv, vil du kunne opnå en højere livskvalitet. Du vil kunne opnå en større indre ro, mindre stress, øget koncentration og større  selvindsigt. Det betyder helt enkelt, at du vil kunne opnå et liv, hvor du er i bedre balance med dig selv og din omverden.

Mindfulness er for alle. Om du er leder, medarbejder eller ingen af delene har ingen betydning for dit udbytte af Mindfulness. Det der har betydning er, om du har lysten til at være nærværende, der hvor du nu en gang er.

Mindfulness stammer oprindeligt fra Buddhismen, men har især fundet vej til Vesten i forbindelse med forebyggelse, håndtering og behandling af stress, og for 30 år siden blev det systematiseret i stressprogrammet Mindfulness Baseret Stress Reduktion i USA.

Mindfulness er derfor ikke en religion, men en opmærksom måde at leve sit liv på.