Sparring/rådgivning

Som leder ved du, at det ofte kan være lidt ensomt. Det er der mange forskellige gode og naturlige grunde til. Men det ændrer ikke ved, at du som leder også har brug for kvalificeret, konstruktiv, kritisk og ikke mindst fortrolig sparring.

Ofte er du i et krydspres og ofte skal beslutninger tages hurtigt. Alle dine beslutninger involverer andre mennesker og derfor er det uhyre vigtigt, at du kan føle dig godt tilpas, med de beslutninger du træffer.

Med mig som sparringspartner får du et fortroligt, ærligt og objektivt modspil, der kan kvalificere dine beslutninger.
Jeg arbejder ud fra en kombination af den “klassiske” coaching, dvs. jeg har rollen som den der stiller dig spørgsmål med det formål, at du selv skal finde svarene og så den vejledende coaching/rådgivning, hvor jeg rådgiver i overensstemmelse med den viden og erfaring jeg har.

I et samarbejde med mig, starter vi med en uforpligtende samtale, hvor dine udfordringer og behov for sparring klarlægges. Herefter afstemmer vi forventninger og aftaler det videre forløb.

Send mig en mail – bo@bopalle.dk – eller kontakt mig telefonisk – 2323 4240 -, så finder vi et passende tidspunkt for den indledende samtale.