Der er et par glædelige, triste, afslørende og underholdende begivenheder i 2012, der har sat sig fast i min bevidsthed:• Tanken om at tænke gamle vaner i en ny kontekst og seriøst at støtte og ville innovationens muligheder ser nu for alvor ud til at have fundet fodfæste hos både politikere, skolefolk, forældre og unge mennesker. Det afføder sandsynligvis spændende nye ledelsesudfordringer. Lidt surt at det kommer til at ske via politiske pålæg frem for initiativer indefra – eller nedefra, om man vil. Men relationspædagogikkens uomtvistelige styrker og ikke mindst vilkår (man må dyrke og styrke relationerne ved fysisk samvær) får nu bedre vilkår, når lærernes kommende arbejdstidsaftaler ændres. Der er så mange gode lærere, der med denne ændring for alvor kan gøre deres indsatser gældende i kampen for at forbedre børn og unges muligheder for at få et godt liv og en god uddannelse.
• Hvis årets rekordomsætning under julesalget og den efterfølgende store byttedag i butikkerne er et retvisende udtryk for krisens ulykkeligheder, så er den sgu mere alvorlig end jeg havde frygtet. Så er krisen ikke en økonomisk men en eksistentiel krise og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt flere ting og mere luksus kan bringe lykke ind i danskernes hverdag! Måske handler krise om noget helt andet?
• Regeringen og oppositionen demonstrerede ved DR 1’s ”Året der gik” udsendelse, at de stiller op til hvad som helst. Her skulle 6 fremtrædende politikere blandt andet gætte om, hvem af de kvindelige politiske deltagere, der brugte mest tid foran spejlet! Dette og lignende spørgsmål kunne de stort set besvare korrekt. Så ved vi det. Kvinderne vandt i øvrigt konkurrence, så ved næste valg tror jeg, jeg vil stemme på en kvinde. En smuk kvinde.
• X-factor er i gang igen. Godt at se en Blachman i topform i dette rene underholdningsprogram, hvor helt almindelige danskere får lov at klovne løs. For min skyld behøvede programmet ikke andre dommere end Blachman – faktisk burde det være hans og kun hans show.

Godt nytår 😉