Endelig bliver det ledelsesmæssigt udfordrende at være skoleleder!

Primus Inter Pares eller første blandt ligemænd epokens dage er talte og skoleinspektøren bliver i en ekstrem moden alder sendt på pension. Lærerne får endelig den stærkere og mere markante ledelse, de i efterhånden mange år har efterspurgt og folkeskolen får langt om længe – og som samfundets sidste institution – mulighed for at træde ud af industrisamfundets tidsalder.
Selvom debatten i medierne lige nu har fokus på 1) skal der indføres helhedsskole eller ej, 2) skal lærerne undervise mere og have mindre tid til forberedelse og 3) Anders Bondo og Michael Ziegler, så har regeringen med sit udspil om Ny Nordisk Skole øje for den væsentligste udfordring:
Folkeskolens nuværende og fremtidige ledere har generelt en seriøs udfordring i forhold til deres snarlige fremtidige reelle ledelsesprofession. Derfor har regeringen også i årene 2013-2015 afsat 60 millioner kroner til et kompetenceløft for folkeskolens ledere.
Folkeskolens fremtidige skoleledere bliver nu udfordret på 3 væsentlige områder:
 hvordan bliver jeg en god leder
 hvordan bliver mine ideer og værdier som leder til virkelighed
 hvordan bliver jeg anerkendt som leder

og de kommunale forvaltninger bliver nu udfordret på andre 3 væsentlige områder:

 hvordan får vi skolelederne til at tage lederskabet på sig
 hvordan bliver vi en konstruktiv partner i skolelederens krydspres mellem politikere og forældre
 hvordan rekrutterer vi fremtidens skoleledere

Det bliver derfor spændende at følge løsningen på denne ledelsesudfordring, når det om ganske kort tid er en realitet, at lærerne gerne må få lov til at være mere sammen med eleverne og nyde frugterne af relationspædagogikkens indlysende fordele og når lærerne får carte blanche til fysisk at samarbejde med hinanden. Jeg tror ikke på, at hverken DLF og deres lokale foreninger, KL eller skoleinspektørerne i fremtiden kan forhindre de gode lærere i at forfølge deres beundringsværdige kald.

Ny epoke for dansk fodbolds bedste klub

Så sker det snart. BIF er på vej mod en ny storhedstid og det der redder klubben er det stærke og solide fundament klubben altid har bygget på: Vilje, ambitioner og engagement. 3 solide værdier der koblet med et stærkt fællesskab altid vil sikre overlevelse. Så uanset de seneste års inkompetente ledelse, dårlige købmandskab og ringe sportslige resultater, så står fundamentet stadigt solidt tilbage.
Fundamentet er bygget på ægte kærlighed til klubben og nu skal der moderne ledelse til at bygge et nyt smukt kunstværk, der kan huse flere pokaler og sikre et talentudviklingskoncept i verdensklasse .
Jeg glæder mig – også til igen at se mit hold vinde 😉

refleksioner og godt nytår til alle

Der er et par glædelige, triste, afslørende og underholdende begivenheder i 2012, der har sat sig fast i min bevidsthed:• Tanken om at tænke gamle vaner i en ny kontekst og seriøst at støtte og ville innovationens muligheder ser nu for alvor ud til at have fundet fodfæste hos både politikere, skolefolk, forældre og unge mennesker. Det afføder sandsynligvis spændende nye ledelsesudfordringer. Lidt surt at det kommer til at ske via politiske pålæg frem for initiativer indefra – eller nedefra, om man vil. Men relationspædagogikkens uomtvistelige styrker og ikke mindst vilkår (man må dyrke og styrke relationerne ved fysisk samvær) får nu bedre vilkår, når lærernes kommende arbejdstidsaftaler ændres. Der er så mange gode lærere, der med denne ændring for alvor kan gøre deres indsatser gældende i kampen for at forbedre børn og unges muligheder for at få et godt liv og en god uddannelse.
• Hvis årets rekordomsætning under julesalget og den efterfølgende store byttedag i butikkerne er et retvisende udtryk for krisens ulykkeligheder, så er den sgu mere alvorlig end jeg havde frygtet. Så er krisen ikke en økonomisk men en eksistentiel krise og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt flere ting og mere luksus kan bringe lykke ind i danskernes hverdag! Måske handler krise om noget helt andet?
• Regeringen og oppositionen demonstrerede ved DR 1’s ”Året der gik” udsendelse, at de stiller op til hvad som helst. Her skulle 6 fremtrædende politikere blandt andet gætte om, hvem af de kvindelige politiske deltagere, der brugte mest tid foran spejlet! Dette og lignende spørgsmål kunne de stort set besvare korrekt. Så ved vi det. Kvinderne vandt i øvrigt konkurrence, så ved næste valg tror jeg, jeg vil stemme på en kvinde. En smuk kvinde.
• X-factor er i gang igen. Godt at se en Blachman i topform i dette rene underholdningsprogram, hvor helt almindelige danskere får lov at klovne løs. For min skyld behøvede programmet ikke andre dommere end Blachman – faktisk burde det være hans og kun hans show.

Godt nytår 😉

Sådan fejrer man en sejr i USA!

Det var bare imponerende at se alle de mennesker juble, udstråle både lykke og glæde over en sejr til deres kandidat Barack Obama.
De tror virkelig på, at verden – med Obama ved roret – bliver en bedre verden, med mindre krig og ødelæggelse og at USA’s økonomiske og menneskelige udvikling vil gå i en retning, der er til gavn for alle, fattig som rig. De tror også på, at kampen for uddannelse til alle, for bedre sundhed til alle amerikanere og for grønne værdier har bedre betingelser under Barack Obama.
Det tror jeg sgu også på og jeg er også jublende glad for nattens valgresultat.
Så stort tillykke til USA og til verden. Fremtiden ser lys ud.

Ny Nordisk Skole

I det helt igennem glimrende manifest for Ny Nordisk Skole er i sær pkt. 8 en kærkommen vision for forandringen af den danske folkeskole. Heri står at Ny Nordisk Skole skal: “Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme”.
Sådan der!
Og hvem skal så sikre det? Det står godt beskrevet i dogmerne for Ny Nordisk Skole (pkt. 7): Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis.
En ny undersøgelse viser, at der på den enkelte folkeskole er tonsvis af uudnyttede kvadratmeter, så her er det bare med at komme i gang med at overskride de fysiske rammer. Så mangler vi bare den organisatoriske og den faglige ramme! Her er der virkelig brug for mod. Mod fra ledelsen og mod fra lærerne. Ledelsesmod i forhold til at gå efter visionen. Den vision der handler om at ville forandre til det bedre. Lærermod i forhold til at samarbejde ud fra nye positioner. Positioner hvorfra vi ikke rigtig har befundet os før. Positioner hvor vi tænker innovativt og fordomsfrit udnytter hinandens kompetencer. Positioner hvor vi kommer ud af den silo, der har omkranset folkeskolen siden starten af 90’erne.
Det bliver spændende at følge processen og jeg tror ansøgningerne til ministeriet om at blive Ny Nordisk Skole vil eksplodere den kommende måned 😉

X-factor

Var som tilskuer til en optagelsesseance på det kommende X-factorshow i Store Vega i København i denne uge. Man kan jo mene meget om X-factor, men en kendsgerning er det, at mr. Blachman har gjort programmet og sig selv til et hit. Respekt til Blachman for det og respekt til ham, fordi jeg tror, han trods alt kommer med nogle ærlige udtalelser og statements, som flere burde tage alvorligt.
Personligt håber jeg, at de unge mennesker/børn, der deltager i showet, får en på opleveren men også at de er bevidste om, at det netop er et show og ikke en blåstempling af dem som kunstnere. Jeg kan frygte, det ikke er tilfældet, så gi’ den nu gas i det ny show mr. Blachman og udnyt til fylde det udtryksvindue, du har sikret dig!

Ancienitetsløn

Hvad er egentlig meningen med ancienitetsløn?
Svaret blæser lidt i vinden og er vist efterhånden forsvundet ud over havet. Jeg erindrer i hvert fald ikke, at nogen i min tid har efterlyst et svar ej heller rejst spørgsmålet på ny.
I min verden er det ulogisk at betale mere for noget, som i sin konsekvens måske er mindre.
Bruges der mere tid og energi på en opgave, man har stor erfaring i, eller er der mere vilje til nødvendig forandring, når man kommer op i årene? Jeg tror det næppe.
Men er det da ikke sådan, at det netop er som ung, man skal etablere sig og have børn og er det ikke netop som ung, man bruger ekstra tid og energi på det man ikke har den store erfaring med? Og er det ikke de unge, der har størst vilje og ambitioner om at forandre?
Hvis det er rigtigt, så lad os vende anciennitetsbegrebet på hovedet og lad dem med stor erfaring og dermed højeste alder arbejde sig frem til første løntrin (eventuelt med tillæg).