Primus Inter Pares eller første blandt ligemænd epokens dage er talte og skoleinspektøren bliver i en ekstrem moden alder sendt på pension. Lærerne får endelig den stærkere og mere markante ledelse, de i efterhånden mange år har efterspurgt og folkeskolen får langt om længe – og som samfundets sidste institution – mulighed for at træde ud af industrisamfundets tidsalder.
Selvom debatten i medierne lige nu har fokus på 1) skal der indføres helhedsskole eller ej, 2) skal lærerne undervise mere og have mindre tid til forberedelse og 3) Anders Bondo og Michael Ziegler, så har regeringen med sit udspil om Ny Nordisk Skole øje for den væsentligste udfordring:
Folkeskolens nuværende og fremtidige ledere har generelt en seriøs udfordring i forhold til deres snarlige fremtidige reelle ledelsesprofession. Derfor har regeringen også i årene 2013-2015 afsat 60 millioner kroner til et kompetenceløft for folkeskolens ledere.
Folkeskolens fremtidige skoleledere bliver nu udfordret på 3 væsentlige områder:
hvordan bliver jeg en god leder
hvordan bliver mine ideer og værdier som leder til virkelighed
hvordan bliver jeg anerkendt som leder
og de kommunale forvaltninger bliver nu udfordret på andre 3 væsentlige områder:
hvordan får vi skolelederne til at tage lederskabet på sig
hvordan bliver vi en konstruktiv partner i skolelederens krydspres mellem politikere og forældre
hvordan rekrutterer vi fremtidens skoleledere
Det bliver derfor spændende at følge løsningen på denne ledelsesudfordring, når det om ganske kort tid er en realitet, at lærerne gerne må få lov til at være mere sammen med eleverne og nyde frugterne af relationspædagogikkens indlysende fordele og når lærerne får carte blanche til fysisk at samarbejde med hinanden. Jeg tror ikke på, at hverken DLF og deres lokale foreninger, KL eller skoleinspektørerne i fremtiden kan forhindre de gode lærere i at forfølge deres beundringsværdige kald.