I de 10 år jeg arbejdede sammen med Bo, oplevede jeg, at han altid var parat til at tage en snak med enhver medarbejder eller elev, der havde et akut behov for at låne et øre eller to.
Bo evnede virkelig at være nærværende i disse samtaler og kunne som regel stille præcis det eller de spørgsmål, der fik den enkelte til at reflektere på ny og finde en ofte positiv løsning på et lige så ofte udfordrende problem.
Bo er et meget positivt menneske, som kan vende en problemstilling til en udfordring, der kan løses.
Han får min bedste anbefaling.

Bente Pedersen
tidl. administrativ leder på
10.Klasse-centret i Gladsaxe

Islandske Ágüst Hlynsson fra Brøndby’s U19 hold:

“Jeg har fået danskundervisning af Bo, siden jeg kom til klubben for 1 års tid siden. Bo er nem at snakke med og danskundervisningen tager altid udgangspunkt i det, der betyder noget for mig.

Samtalerne med Bo hjælper mig til at tænke positivt både på og udenfor banen. De får mig til at tænke mere på at have et godt liv, så jeg også kan performe bedst til fodbold”.

Ny ungdomsuddannelse er klar til at hjælpe dig, der har brug for lige præcis ro på og tro på dig selv.
Det bliver til dig, der ønsker at bruge lidt ekstra tid på netop dig selv. Dig der har et ønske om at opdage, hvor fantastisk du selv er og hvor dejligt du kan have sammen med andre, når du først har styr på dig selv.
Læs mere under fanen Ungdomsuddannelsen Ro På, Tro På Dig Selv.
Første hold starter januar 2019 og tilmelding foregår via min hjemmeside fra 1. november.

Målstyret læring er en afgørende faktor i den ny folkeskolereform. Men allerede nu viser det sig at være sværere end forventet. Ikke alene skal læreren have overordnet fokus og styr på klassens læringsmål, læreren skal også have fokus og styr på den enkelte elevs læringsmål. Der skal med andre ord både være styr på klassens og den enkelte elevs progressionsmæssige læring.
Denne målsætning i den ny folkeskolereform kan vel kun lykkedes, såfremt ledelse og lærere selv behersker en målstyret planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen!
At arbejde efter mål giver rigtig god mening for de fleste. Men det kræver – som alt andet – træning, vilje og engagement. Ledernes og lærernes vilje og engagement er tilstede (ingen ønsker ikke at lykkedes) men træningen halter det helt åbentlyst med.
Derfor bør der på den enkelte skole sættes fokus på at arbejde efter mål. Ledelse og lærere skal i fællesskab finde den motivationfaktor, der får hele holdet til at træne færdigheden i at arbejde efter mål.
Lad dette være den første spændende fælles målsætning og husk at fejre successen sammen, når målet er nået.

Der er ikke til dato opfundet en ledelsesstrategi, der bare holder til alle tider. Til gengæld har stærke og reelle relationer mellem mennesker altid givet et både økonomisk såvel som udviklings- og oplevelsesmæssigt værdifuldt output.
Stærke og reelle relationer bygger oftest på fælles værdier. Værdier der udtrykker fælles mål. Værdier der giver mening og dermed er implicit retningsgivende for enhver organisations medarbejderes ageren.
Lederen er i forhold til alle medarbejdere bærer af værdierne – både i tale og i ageren. Derfor er den fornemste opgave for enhver leder, at han/hun kender sig selv og føler sig upåtvungen i overensstemmelse med organisationens værdier.
Ledelse er derfor ikke en mestring af strategier – ledelse er en mestring af værdier!

Politikerne på Christiansborg vil så gerne gøre det mere attraktivt for de unge at søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Deres seneste forsøg herpå handler om at stille karaktermæssige krav til de unge. Igen et ubehjælpsomt forsøg, der er med til at have den modsatte effekt.
Løsningen er meget mere ligetil. De unge der vælger en erhvervsuddannelse allerede efter 9. klasse, er unge der er i stand til at vælge en vej til uddannelse allerede på dette tidspunkt – og det er sejt. De har forstået, at uddannelse er for livet og at de lige så godt kan komme i gang – og de tør og de gør.
Hovedparten af de unge, der vælger en gymnasial vej efter 9. eller 10. klasse gør det som oftest med den begrundelse, at de endnu ikke ved, hvad de vil og derfor har brug for 3 år ekstra, i trygge rammer, de kender til og det er naturligvis helt forståeligt. Gymnasiet er med andre ord blevet en almen naturlig forlængelse af folkeskolen og det faglige niveau er, som en ligeså naturlig konsekvens, herefter.
Det er den virkelighed, politikerne skal italesætte. Det vil gøre de unge, der er i stand til at træffe et aktivt valg efter 9. klasse stolte – og hvem vil ikke gerne være det?

I det helt igennem glimrende manifest for Ny Nordisk Skole er i sær pkt. 8 en kærkommen vision for forandringen af den danske folkeskole. Heri står at Ny Nordisk Skole skal: “Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme”.
Sådan der!
Og hvem skal så sikre det? Det står godt beskrevet i dogmerne for Ny Nordisk Skole (pkt. 7): Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis.
En ny undersøgelse viser, at der på den enkelte folkeskole er tonsvis af uudnyttede kvadratmeter, så her er det bare med at komme i gang med at overskride de fysiske rammer. Så mangler vi bare den organisatoriske og den faglige ramme! Her er der virkelig brug for mod. Mod fra ledelsen og mod fra lærerne. Ledelsesmod i forhold til at gå efter visionen. Den vision der handler om at ville forandre til det bedre. Lærermod i forhold til at samarbejde ud fra nye positioner. Positioner hvorfra vi ikke rigtig har befundet os før. Positioner hvor vi tænker innovativt og fordomsfrit udnytter hinandens kompetencer. Positioner hvor vi kommer ud af den silo, der har omkranset folkeskolen siden starten af 90’erne.
Det bliver spændende at følge processen og jeg tror ansøgningerne til ministeriet om at blive Ny Nordisk Skole vil eksplodere den kommende måned 😉

Var som tilskuer til en optagelsesseance på det kommende X-factorshow i Store Vega i København i denne uge. Man kan jo mene meget om X-factor, men en kendsgerning er det, at mr. Blachman har gjort programmet og sig selv til et hit. Respekt til Blachman for det og respekt til ham, fordi jeg tror, han trods alt kommer med nogle ærlige udtalelser og statements, som flere burde tage alvorligt.
Personligt håber jeg, at de unge mennesker/børn, der deltager i showet, får en på opleveren men også at de er bevidste om, at det netop er et show og ikke en blåstempling af dem som kunstnere. Jeg kan frygte, det ikke er tilfældet, så gi’ den nu gas i det ny show mr. Blachman og udnyt til fylde det udtryksvindue, du har sikret dig!

Hvad er egentlig meningen med ancienitetsløn?
Svaret blæser lidt i vinden og er vist efterhånden forsvundet ud over havet. Jeg erindrer i hvert fald ikke, at nogen i min tid har efterlyst et svar ej heller rejst spørgsmålet på ny.
I min verden er det ulogisk at betale mere for noget, som i sin konsekvens måske er mindre.
Bruges der mere tid og energi på en opgave, man har stor erfaring i, eller er der mere vilje til nødvendig forandring, når man kommer op i årene? Jeg tror det næppe.
Men er det da ikke sådan, at det netop er som ung, man skal etablere sig og have børn og er det ikke netop som ung, man bruger ekstra tid og energi på det man ikke har den store erfaring med? Og er det ikke de unge, der har størst vilje og ambitioner om at forandre?
Hvis det er rigtigt, så lad os vende anciennitetsbegrebet på hovedet og lad dem med stor erfaring og dermed højeste alder arbejde sig frem til første løntrin (eventuelt med tillæg).